Få farver ind i hjemmet med decoupage

Decoupage… Ordet leder mine tanker hen på 70’erne og hjemmelavede julegaver fra børnehaven. Jeg var endnu ikke født i den tid, men min mor havde Bo Bedre’s – Børnenes idebog fra 1970, som jeg har bladret igennem og lavet projekter fra hele min barndom. Det var den første håndarbejdsbog jeg havde, og den er nok grundstenen i mange folks krea-arbejde. I hvert fald er det den jeg kommer til at tænke på 😉

Der er gudskelov kommet mange flere hobby bøger på markedet, og teknikkerne er blevet lidt mere moderniseret. Decoupage er heldigvis også blevet meget andet end julegaver fra børnehavebørn og noget gamle damer samles om. Moderne er det måske ikke helt endnu – men det kan jo komme 😉

Decoupage er hyggeligt

Det er simpelthen så hyggeligt at sidde og rykke rundt på servietterne og på den måde skabe motiver og mønstre. Det er nemt at komme igang, og kræver ikke det store i udstyr.

Du skal bruge:

  • Noget at lave decoupage på
  • Servietter, avis eller lign. Jeg fandt mine servietter i Søstrene Grene. De har altid så fantastisk flotte servietter 😀
  • Der findes decoupagelim, men jeg bruger en blanding af trælim og vand. Det er billigere, og jeg synes det fungere ligeså godt 😉 Der skal bruges et par dråber til ca. en spsk. lim. Bland det i en skål med den pensel du skal bruge til dit værk.

Når du har fundet hvad du vil bruge på hvad, er det bare at gå i gang. Jeg brugte nogle blomsterservietter og en lille bakke. Da der var en del hvid på servietterne, som jeg ikke ville have med, skulle jeg først klippe blomsterne ud. Jeg endte med i alt at bruge blomster fra 3 servietter. Efter jeg havde klippet motiverne ud, pillede jeg de lag papir af, som sidder bag på servietten.

Læg nu et af udklippene på dit element, og mal ligeså forsigtigt med enten den hjemmelavede decoupagelim eller den købte. Et godt trick er at starte i det ene hjørne og så male sig frem over hele udklippet. På den måde arbejder udklippet selv og du får en mere glat overflade. Fortsæt til du har det ønskede resultat.

Du kan vælge kun at lave decoupage på en del af dit element, eller som jeg har gjort, at betrække det helt.

Fødselstavle

En personlig fødselstavle

Vi er ved at indrette Almas værelse, og besluttede at hun skulle have noget personligt der kunne dekorere hendes vægge. Vi overvejede sådan en 1:1 fødselstavle, men jeg synes helt

Læs indlæg »