Det er fredag aften og I skal rigtig hygge jer. Hvad gør i? I kunne jo gøre, som I måske plejer. Enten sætte en film på som i har set før eller spille et brætspil som i kommer op at skændes over.
Hvorfor ikke prøve noget nyt? 🙂
Luk en god flaske vin op, læg mobilerne i skammekrogen, sæt noget god rolig musik på og mal hinanden! Nu mener jeg ikke at I skal have maling på huden, nej I skal simpelthen tegne et portræt af hinanden. 😉 Det er sjovest hvis I ikke kan se hvad den anden maler mens I er i gang, men først afsløre dem for hinanden til sidst.
Mal hinanden og gør det til en fest
Sæt jer over for hinanden med hvert jeres lærred. Stil så maling, vand og papir til at tørre i, i midten så I begge kan nå og begynd så at mal hinanden.
Det vil komme til udtryk i jeres malerier hvordan i egentlig ser hinanden. Har du fokuseret meget på din partners øjne fordi de er utroligt flotte? Har din partner malet dit hår ekstra glansfuldt fordi det synes personen det er, selvom du måske ikke synes det helt? Det er vildt spændende at se hvordan du egentlig ser ud gennem dine partners øjne, og det er ikke mindst en utrolig kærlighedserklæring til hinanden.
Efter afsløringen kan I jo så altid bestemme om jeres malerier af hinanden skal op at hænge, eller gemmes væk i skabet 😉
Det vigtigste er, at I har haft en sjov og anderledes oplevelse sammen og måske endda lært noget nyt om hinanden.
Så næste gang I skal have en date night, så prøv at tænke udenfor boksen og mal hinanden! Det kan være en sjov og kreativ måde at tilbringe en aften sammen på, og I vil helt sikkert have noget at grine af og mindes sammen.