Servietringe

Pynt det fineste sommerbord med DIY servietringe

Kan I huske i børnehaven, hvor man havde klippe-klistre dage? Det var en af de bedste dage, når man fik lov til at være kreativ og lege med papir og lim 😉

En af de ting jeg lavede på de her dage var servietringe. De var lavet ud af køkkenrulle (eller toiletruller) og var overlimet med skinnende paloetter. Limen som blev brugt, var løbet, så der var store synlige klumper og generelt var de bare ikke for kønne.

Ideen med at bruge køkkenruller til servietringe er egentlig god. Derfor har jeg prøvet at lave nogle der er lidt kønnere – og som jeg faktisk vil bruge 😉

Jeg besluttede mig for, at det skulle være den her sommerhus / farmhouse stil, som jeg har en lille kærlighed for.

Først skal man beslutte hvor høj man vil have sin servietring. Jeg prøvede forskellige mål, og besluttede mig for at 7 cm var den perfekte størrelse.

Pap baggrunden er egentlig pæn nok, men jeg ville ikke have det lignede køkkenruller 😉

For at få den rigtig stil, tilføjede jeg jutesnor. Først sprøjtede jeg rullen med limspray. Det er nemt at arbejde med, og holder rigtig godt. Så viklede jeg lige så stille jutesnoren på.

Jeg pressede snoren sammen et par gange, for at få det så tæt som muligt, og for at pappet ikke kom til syne imellem snoren. Det er en god ide ikke at klippe et stykke snor af og vikle om, for man ved ikke helt hvor meget man skal bruge og samlinger bliver aldrig helt godt 😉

Da jeg nåede enden af rullen, klippede jeg snoren af. Den sidste lille stump af snoren, som sidder på servietringen, klemte jeg sammen med rullen, så den ikke stritter ud.

Den er egentlig pæn med jutesnoren, meget rustik, men jeg ville gerne gøre dem lidt finere. Jeg tilføjede en lille tynd blonde rundt om. Jeg målte omkredsen af servietringen, og klippede blonden i tilsvarende længde. Samlingen på blonden lavede jeg med to små limklatter, på samme side som samlingen med jutesnoren. Det bliver bagsiden af ringen.

På forsiden valgte jeg at der skulle være to sølvfarvede perler. De giver den sidste finish 😉

Disse servietringe kan modificeres i det uendelige. Der kan bruges andet snor, anden blonde, andre perler, stof i stedet form osv. Mulighederne er mange 🙂

krydderurtesalt

Lav dit eget krydderurtesalt

Tag med på en kulinarisk rejse til spændende variationer af krydderurtesalt. Krydderurter er en fantastisk måde at tilføje smag og aroma til dine madlavning, og krydderurtesalt kombinerer det bedste fra

Læs indlæg »