Det er ingen hemmelighed at jeg er en pilfinger. Jeg ELSKER at pille ved ting, især hvis det virker lidt forbudt :p Og min datter er lige så nysgerrig og en lige så stor pilfinger som mig – og det skal selvfølgelig stimuleres! En hjemmelavet pilfingervæg er blevet så moderne – og det er der en grund til.
Pladerne der er brugt er to hylder fra IKEA, som var i overskud fra vores bryggers skab og de har fået en gang gul kalkmaling.
På pladen har jeg brugt:
- En gammel kugleramme
- En kædelås til en dør
- To pensler
- To beslag som jeg har dækket med stof og sat billeder under
- To hjul
- To kroge som man kan hænge ting på
- Larmen fra et gammelt ur (den del der laver gong-lyden) Der er limet et stykke kork på, så der ikke er en skarp spids
- En microfiber/rengøringshandske
Men mulighederne er jo uendelige! Man kan bruge lommeregner, klodser, magneter, perler, gamle vægtelefoner – det er kun fantasien, som sætter grænser 🙂
Dog skal man have i mente, at børnene jo virkelig piller ved tingene på en pilfingervæg, så man skal ikke kunne komme til skade på dem. Vi “blødgjorde” kanterne ved at dække dem til med stof og gemte hullerne hvor små nysgerrige fingre kunne side fast.