lærredsbroderi

Lærredsbroderi – dit eget garnbillede

Min mor har ryddet op i hendes gemmer, og det resulterede i, at jeg har fået en kæmpe stak små lærreder. Da jeg ikke havde behov for at lave så mange små malerier, skulle jeg finde på noget andet at bruge dem til 😉

Én af tingene jeg fandt på man kunne gøre med dem, var at kombinere garn og lærred – og derved lave et lærredsbroderi eller et garnbillede kunne man også kalde det 😀

Det er egentlig utrolig simpelt at lave, så her kan børnene også sagtens være med. Dog skal mor / far eller en anden voksen nok lige lave hullerne, så de små børnefingre ikke kommer til skade 😉

Til ét lærredsbroderi brugte jeg:

1 lille lærred
Maling
Hvid og gul broderigarn
Nål til brodere
Hammer og søm til at lave huller

Det meste var noget jeg havde ligende 🙂

Jeg valgte at lave noget nyt, til min datters billedehylde. Derfor blev det hendes navn.

Jeg startede med at male lærredet med en rød kalkmaling som jeg havde. Jeg fik skrevet hendes navn med krusse-dulle-skrift så godt jeg kunne, på et stykke papir som jeg havde målt op inden, så det passede med at det gik til kanten af trærammen som lærredet sidder på 🙂

Jeg brugte et lille søm og en hammer til at lave de små huller som garnet skal igennem. Man kunne sikkert også lave dem løbende med nålen, men jeg fortrak at lave huller med skabelon, så jeg vidste hvor jeg skulle hen 😉

lærredsbroderi

Jeg brugte hvid bomuldsgarn, fordi det lavede en god kontrast til den røde baggrund. Jeg tilføjede et par små stjerner efterfølgende, da jeg synes det var en sød lille detajle.

Du har nu et færdigt lærredbroderi, klar til at hænge op 😉

krydderurtesalt

Lav dit eget krydderurtesalt

Tag med på en kulinarisk rejse til spændende variationer af krydderurtesalt. Krydderurter er en fantastisk måde at tilføje smag og aroma til dine madlavning, og krydderurtesalt kombinerer det bedste fra

Læs indlæg »