Jespers mor, min svigermor, havde en sød lille kommode hun ville skille sig af med. Den var egentlig ret sød, men farven, grebene og hele udtrykket passede ikke ind i vores hus – men jeg kunne se potentialet! og den fejlede jo intet, så synes det var synd, at den bare skulle ud da den efterhånden har en del år på bagen 🙂 Min svigermor arvede den efter hendes mormor, og har hørt at det er hendes ‘pige-kommode’.
Jeg tænkte længe over hvad der skulle ske med den. Skulle det hele bare males over? Hvilken farve? Skulle det være kalkmaling eller alm. møbelmaling? eller skulle jeg simpelthen prøve at slibe alt maling af, for at se hvad der gemte sig indenunder?
Det ville nok blive ALT for stor en mundfuld at skulle slibe malingen af kommoden, og jeg ikke ville få gjort det færdigt (det kender jeg mig selv godt nok til at vide 😉 ), men jeg var skide nysgerrig på hvordan den så ud indenunder. Jesper mente dog at det ikke var noget vildt pænt træ, men jeg ville selv se det 😉
Hvad skulle der så ske med den kommode?
Kompromiset med mig selv blev, at jeg startede med at slibe pladen. Var det grimt, kunne jeg altid male det over. Frem med slibemaskinen og så i gang.
Nogle gange når man sliber et møbel, fortæller det en historie samtidig. F.eks. havde denne kommode engang været knaldrød. :O
Efter at have slebet hele pladen ren for maling, besluttede jeg at den var pæn som den var, og med en gang bivoks ville den VIRKELIG komme til at stråle 😀
Resten af kommoden blev malet med en olivengrøn kalkmaling. Jeg vaskede selvfølelig træværket inden, men jeg kunne se at den havde fået en grunder inden under det grå lag maling, så det var ikke nødvendigt. Efter kalkmalingen fik den et lag transparent voks for at malingen holder 😉
De gamle greb var for overdimensioneret ift. kommodens størrelse, så jeg valgte at skifte dem ud med nogle små rustikke fra IKEA 🙂
Jeg ELSKER min nye kommode. Den kommer til at leve mange år hos os og jeg er glad for den ikke bare røg ud 😉
Vil du se nogle af de andre møbler vi har sat i stand? Her er det et jalousiskab eller et gammelt fjernsyn