Med VillaFyn i køkkenet

Mojito – nu også som lækker varm the

Vi er kommet til den trælse periode i året. Det er den mørke, kolde og triste periode efter julen og før foråret og lyset kommer tilbage. Der er ikke så meget at se frem til, man har måske fået lidt ekstra på sidebenene efter julen og alt er bare gråt.

På dage som disse er det godt, man kan varme sig med lækre varme drikke (både med og uden alkohol). Dette her er en dejlig udgave af frisk pebermyntethe – jeg kalder det mojito the 😉 Det er i en alkoholfri udgave, så alle aldre kan være med her. Theen tager ikke længere tid at lave, end det tager for vandet om at koge, så det er ingen undskyldning 😉

Til 1 glas mojito the (500 ml)

500 ml. kogende vand
En stor håndfuld frisk mynte
En spsk. rørsukker (alm. hvid sukker kan også bruges, hvis du ikke har rørsukker i huset)
Et par dråber citronsaft. Tilføj evt. ekstra alt efter smag og behag 😉

  • Kog vandet
  • Mens vandet koger skyller du mynten.
  • Kom mynte og sukker op i stort glas som kan tåle varme.
  • “Knus” mynten og sukkeret med en ske eller lignende så nogle af olierne i bladende frigives.
  • Tilsæt citronsaften og rør rundt.
  • Tilsæt nu det kogende vand og lade det trække et par minutter.

Drikken skal ikke filtreres, og kan derfor med fordel drikkes med et sugerør 🙂

Leave a Reply