Jeg har set de her skabe lavet af et gammelt ur en del gange efterhånden. Jeg synes de er så søde, og ville derfor selv gerne lave et. Det giver den helt perfekte sommerhus stemning, som jeg er helt vild med.
Jeg følger en del genbrugssider på facebook, og da Røde Kors i Ejby lagde et billede op at den slags ur, var jeg helt solgt.
Krummelurene og mønstret på lågen var helt som jeg havde drømt om. Så vi tog til Røde Kors, og det var så endnu mere fantastisk at der var 50% rabat 😉
Der skulle selvfølgelig gøres en del ved uret. Det første jeg gjorde var at fjerne alt indmaden. Så fik det en let slibning for lige at få de værste skræmmer væk. Derefter blev det blæst igennem med en kompresser og tørret over med en klud for at få det sidste støv af.
Jeg valgte at male det med kalkmaling for at give det helt rigtigt look. En antracit udvendig og en cremehvid indeni. Efter den første gang maling, fik den en let slibning for at fjerne løberne og så en gang maling mere.
Det færdige skab hænger nu i mit krea-værelse, og jeg er så glad for det 🙂
Alt indmaden fra uret er selvfølgelig gemt – det kan jo være, jeg får en god ide med dem 😉